Hvordan bakterier taler sammen
Bakterier kommunikerer via “signalmolekyler”. Disse molekyler binder sig til deres modparts receptorer, og de griber ind i hinanden som tandhjul (se forstørrelse). Så snart der måles flere molekyler, ændres adfærden inden for denne gruppe. De vil så f.eks. begynde at producere sporer eller danne et biofilmlag (= slimet ekstracellulær matrix, der består af ekstracellulære polymere stoffer).
Figur 1: Cellekommunikation (AHV International, 2020 – baseret på Bassler / Keulemans, 2017)
Quorum sensing (QS)
Hos AHV forsker vi i, hvordan bakterier kan styre deres handlinger som en gruppe gennem quorum sensing (QS). Denne videnskab forklarer, hvordan bakterier kommunikerer ved hjælp af komplekse kemiske forbindelser eller via signalmolekyler (se figur 1) for at måle størrelsen af deres population (Bassler et al., 2005).
Når visse bakterier er til stede i et lille antal, er deres signalmolekyler stærkt reduceret, hvilket gør det ineffektivt at udføre handlinger. Men når populationstætheden er høj, bliver koncentrationen af signalmolekyler så høj, at de binder sig til receptorer i bakteriecellerne (Bassler, 2009).
Så kan gruppen koordinere forsvaret og gennemføre angreb effektivt som en gruppe (Reading et al., 2005).
Forståelse af biofilmens rolle i naturen
Bakterier samarbejder som en gruppe, og dannelsen af biofilm er et af resultaterne af dette. Men hvorfor danner de disse biofilm?
Som alle levende organismer har bakterier brug for mad, vand og det rette miljø for at vokse og overleve. Konkurrencen om næringsstoffer er meget intens, og de er nødt til at beskytte sig mod fjendtlige forhold i værten eller mod (giftige) stoffer, som vil dræbe dem i planktonstadiet (fritlevende),
